fbpx

I-øret høreapparater

Med moderne i-øret høreapparater får du en løsning der er helt diskret og så godt som usynlig for andre. Der findes forskellige slags høreapparater, der sidder i øret. Her på siden kan du læse mere om de enkelte typer.

Bestil gratis høreprøve
Batterier til høreapparater

I-øret høreapparater, som næsten er usynlige

Som navnet antyder, placeres denne type høreapparater direkte i øregangen og er stort set usynlige.

Alle komponenter i høreapparatet er placeret i en skal, der er individuelt tilpasset øregangen. Disse høreapparater er velegnede til milde til moderate høretab.

I-øret høreapparater er lette at placere i øregangen og fjernes nemt og hurtigt ved at trække i den tynde snor af plast, der sidder på det skjulte høreapparat.

Den individuelle tilpasning af høreapparatet gør, at du kan føle dig tryg og sikker på, at de ikke falder ud eller sætter sig fast i dit øre.

 

I-øret høreapparater uden egenbetaling

Hos Hørebil tilbyder vi mange forskellige typer i-øret høreapparater af høj kvalitet uden egenbetaling.

Hvis du er godkendt til offentligt tilskud, kan du få dine usynlige høreapparater ganske gratis.

Vi udfylder naturligvis papirarbejdet og klarer ansøgningsprocessen for dig, så du ikke skal bruge energi på det.

Vi ønsker, at alle skal have adgang til premium høreapparater, som forbedrer livskvaliteten og derfor kan du hos Hørebil bl.a. vælge Bernafon Viron 1 uden egenbetaling.

Med Viron 1 bliver du udstyret med et i-øret høreapparat, som er væsentligt bedre end mange andre gratis modeller på markedet. Høreapparatet er samtidig yderst diskret og stort ikke synligt på brugeren.

 

Typer af i-øret høreapparater

Der er flere typer af i-øret-høreapparater. En grundlæggende faktor er, at jo kraftigere et høreapparat skal være, jo mere plads kræves der til teknologien. De lidt større i-øret høreapparater kan vælges i forskellige farver, som matcher din hudtone så man ikke lægger mærke til det.

Individuel rådgivning fra en uddannet audiolog er særlig vigtig når du skal vælge et høreapparat, da det er den eneste måde at finde den type, der tilbyder den optimale kombination af høj ydeevne og et diskret udseende.

Herunder kan du se en kort beskrivelse samt billede af de enkelte typer af i-øret høreapparater:

 

IIC-høreapparater (Invisible-In-Canal)

Disse IIC-høreapparater er så små, at de sidder dybt og sikkert i øregangen, hvor man ikke kan se dem. De kaldes usynlige høreapparater og er vores mindste model.

IIC er specialfremstillet til det enkelte øre og passer perfekt til mennesker med milde eller moderate høretab.

CIC-høreapparater (Completely-in-canal)

Disse CIC-høreapparater er meget diskrete og sidder helt inde i øregangen. De er svære at se og frontpladen er farvet så den matcher hudfarven på dit øre.

De passer godt til mennesker med milde til kraftige høretab. CIC-høreapparaterne har en funktion så de automatisk tilpasser sig skiftende lydomgivelser. Du behøver derfor ikke at ændre deres indstillinger i løbet af dagen, men hvis du foretrækker manuel styring, har du også mulighed for det.

CIC-høreapparater passer præcis til dig, da de er specialfremstillet efter en afstøbning af dit øre.

ITC-høreapparater (In-the-canal)

ITC-høreapparater sidder i øregangen. Det er Bluetooth høreapparater, som betyder, at du kan oprette trådløs forbindelse til smartphones, tablets og andre enheder. Det er let at forbinde ITC-høreapparater med andre enheder via Bluetooth og du kan let regulere lydniveau mm. på frontpladen, som matcher hudfarven på dit øre.

Disse høreapparater imponerer med deres lange batterilevetid, mange funktionelle muligheder og forskellige lyttemiljø-programmer.

ITC-høreapparater passer godt til mennesker, der kan have svært ved at betjene meget små høreapparater. De er desuden individuelt formstøbt og passer til mennesker med milde til kraftige høretab.

ITE HS-høreapparater (In-the-ear half shell)

Disse høreapparater er formstøbte halvskaller, der er lidt mere synlige i det ydre øre end ITC-typen. De kamufleres dog en hel del ved at frontpladen matcher din hudfarve. De er meget nemme at anvende og fungerer som bluetooth-høreapparater, der let og enkelt kan danne forbindelse til smartphones, tablets mm.

HS-høreapparater er nemme at placere i øret, og yderst brugervenlige i forbindelse med batteriskift. Batterierne har desuden en lang levetid og høreapparatet har større kontrolknapper.

HS-høreapparater egnet sig i særdeleshed til kraftige høretab, med kan selvfølgelig også afhjælpe de milde.

ITE FS-høreapparater (In-the-ear full shell)

ITE FS-høreapparatet sidder i det ydre øre og egner sig til brugere, som har brug for et høreapparat der er virkelig let at betjene og tilpasse. Det har alle funktioner og tilbyder naturligvis også Bluetooth-funktion med tilslutning til dine yndlings enheder.

Denne variant af i-øret høreapparat har en høj ydeevne og lang batterilevetid.

Høreapparaterne er desuden specialfremstillede efter et aftryk af dit øre, så de sidder sikkert uden fare for at falde ud.

 

Hvilke funktioner har i-øret høreapparater

Afhængigt af hvilken type du vælger, er i-øret høreapparater udstyret med forskellige ekstra funktioner. Dette inkluderer bl.a. Bluetooth-funktion, som muliggør forbindelser til smartphones tablets eller fjernsyn.

Mange i-øret høreapparater kan styres med fjernbetjening eller via din smartphone, hvilket betyder, at indstillingerne nemt kan justeres. Derudover tilbyder Hørebil dig i-øret høreapparater med genopladelige batterier, hvilket betyder, at du ikke behøver at skifte batterierne, men blot oplade dem mens du sover. Høreapparaterne placeres blot i en lille ladeboks om aftenen og bruges igen om morgenen med et fuldt opladet batteri.

Fordele ved i-øret høreapparater

  • Lille og diskret
  • Nem at tage på og af
  • Fås i mange farvevarianter
  • Ideel til personer, der bruger briller
  • Egner sig til let til moderat/kraftigt høretab
  • God lydkvalitet

Bestil tid og få besøg af Hørebil

Indtast dine kontaktoplysninger samt dato på hvornår du kunne tænke dig at få besøg. Så ringer eller skriver vi tilbage til dig, hvor vi i dialog aftaler en endelig dato, tid og sted for høreprøven.

Du kan også booke en tid ved at ringe på tlf.: 70 34 56 98

Din booking er først endeligt bekræftet, når vi i dialog har aftalt fast dato og tidspunkt.

FAQ om i-øret høreapparater