Bogholder/økonomiassistent til virksomhed i Roskilde (deltid)

Hørebil A/S er en danskejet virksomhed inden for høreomsorg, der forhandler høreapparater. Vi løber stærkt for tiden og har brug for en dygtig og stabil medarbejder til vores bogholderi.

Hørebil A/S søger en dygtig og ansvarsbevidst bogholder, der kan varetage bogholderifunktionen 20–25 timer om ugen.

Du tilbydes en spændende stilling i en ambitiøs virksomhed med høje krav til kvaliteten. Vi søger en initiativrig, udadvendt og serviceminded kollega, som har mod på at sætte sig ind i vores forretning – både fagligt og socialt.

Dine daglige opgaver vil skulle udføres i tæt samarbejde med en kollega.

Dine arbejdsopgaver

  • Generel bogføring og bogholderi-arbejde
  • Fakturering og opfølgning
  • Kontakt med kunder og offentlige instanser via mail og tlf.
  • Diverse ad hoc opgaver

Kvalifikationer

Som person er det vigtigt, at du er en teamplayer og har en positiv indstilling til de udfordringer, der kan opstå.

Vi forventer, at du:

  • Trives med at lære nyt
  • Kan bevare overblikket og arbejde struktureret
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Er velformuleret på skrift
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med fakturering til kommuner og regioner

Ansættelse

Som udgangspunkt søger vi en medarbejder til en deltidsstilling på omkring 20-25 timer med mulighed for måske at få flere timer på sigt.

Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdspladsens adresse er Langebjergvænget 4, 4000 Roskilde.     Lønpakke tilbydes efter kvalifikationer, og du har firmabetalt pension og sundhedsforsikring.

Om os

Hørebil er en danskejet virksomhed som tilbyder høreprøver samt salg af høreapparater i kundens eget hjem.

Vores koncept bygger på visionen om, at alle har ret til et meningsfuldt liv. Hjemmebesøg er kernen af vores ydelse, og vi servicerer borgere med nye høreapparater, hvor gratis høretests, udlevering af høreapparater og justeringer altid foregår på kundens præmisser.

Du bliver en del af et innovativt team, hvor daglig sparring og samarbejde er med til at give et trygt arbejdsmiljø med en uformel tone. Vi har et godt sammenhold blandt kollegaer og sætter pris på den gode samtale.

Er jobbet noget for dig?

Send en kort ansøgning og CV til os på mail: lv@hørebil.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Louise Vinholt på e-mail: lv@hørebil.dk eller pr. tlf.: 71 74 25 03.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.