Bliv klogere på årsagerne til tinnitus og hvordan du
bedst forebygger generne.
Der er mange årsager til tinnitus, og det kan være svært at fastsætte, hvorfor den enkelte person rammes af lidelsen.
For nogle personer kan man formode at tilstanden skyldes en bestemt livsstil, en særlig begivenhed, med ekstreme lydforhold eller en psykisk tilstand, men i andre tilfælde opstår tinnitussen hurtigt og ud af det blå.
Overordnet skelnes der mellem to typer af tinnitus kaldet objektiv- og subjektiv tinnitus
Ojektivt tinnitus er yderst sjælden og udgør kun omkring 1 % af de ramte. Denne type støj kan spores tilbage til en målbar baggrundsstøj i kroppen og kommer fx fra en forstyrrelse i ørets anatomi. Lyden kommer fx fra et forsnævret blodkar, højt blodtryk eller andre funktionelle problemer i de eustakiske rør og kan derfor lettere diagnosticeres.
Hvis lydene opstår uden egentlig grund, og der ikke er tale om en rigtig lydkilde, er der tale om subjektiv tinnitus, hvor hjernen ikke behandler de akustiske signaler rigtigt.
Den hyppigste årsag til subjektiv tinnitus er generelt støjpåvirkning. Folk der arbejder i særligt støjende miljøer, har stor risiko for at udvikle tinnitus og generelle høreproblemer.
Ved gentagende eksponering af høje lyde, tager hårcellerne i det indre øre skade, og derved ødelægges de vigtige lydsignaler til hjernen. Et støjtraume karakteriseres som en skade der er forårsaget af støjniveauer på 120 decibel (dB) eller mere.
Gentagende eksponering af høje lyde
Eksplosive lyde fra f.eks. biluheld, kanonslag eller fra krigszoner
Skader på nakke eller hoved
Bivirkning fra medicin
Stress eller bekymringer
Høretab eller andre problemer med ørerne
Naturlig forløb i forbindelse med alderdom
Det anslås, at omkring 10% af den danske befolkning lider af tinnitus i større eller mindre grad. Hvad mange ikke er klar over er, at de muligvis også har et høreproblem udover deres tinnitus. Den generende lidelse og konstante lydstøj kan nemlig fjerne fokus fra hvor godt, eller hvor dårligt, du kan høre.
Ca. 80% af de folk der oplever tinnitus, har også en vis grad af hørenedsættelse, selvom det hverken er dokumenteret eller et relevant opmærksomhedspunkt for dem. Generelt ses der en stigning i antallet af tinnitus-patienter, og forklaringen skal muligvis findes i vores ændrede støj- og musikvaner.
De fleste bruger deres mobiltelefon dagligt og ikke kun til telefoni. Vi steamer videoer, hører musik, lydbøger, podcast mm. og problemet kan opstå, hvis vi ikke er opmærksomme på lydniveauet i høretelefonerne. Hvis lydstyrken er for høj, og man dagligt eksponeres, kan det på sigt give øreproblemer, som kan udvikle sig til tinnitus.
Hvis du oplever symptomer på tinnitus, som fx hyletoner eller anden støj, så er det vigtigt at få tjekket dine ører hos en hørespecialist. Tinnitus hænger ofte sammen med andre øreproblemer, og det er vigtigt at få afgjort, om det er tilfældet for dig.
I nogle tilfælde er tinnitus en forbipasserende gene, som kaldes akut tinnitus. Lydene kan opstå efter en koncert eller anden spontan lydpåvirkning, men forsvinder af sig selv efter få timer eller dage.
I andre situationer kommer tinnitus-lydene uventet og forsvinder ikke igen. Hvis symptomerne varer mere end 3 måneder karakteriseres de om kronisk tinnitus. Nogen lærer at leve med det, så de stort set glemmer, at lydene eksisterer. Men for mange er det til stor gene og påvirker bl.a. hverdagen og det mentale helbred.
Mere om tinnitus-behandlingDet er ikke kun på dit arbejde, at støj kan skade hørelsen. Musikkoncerter, høretelefoner eller motorstøj er blot nogle eksempler på mulige årsager til tinnitus. Derfor er det vigtigt at passe på hørelsen ved at bære høreværn/hørepropper ved høje støvniveauer.
Hos Hørebil forhandler vi høreværn af høj kvalitet fra forskellige producenter, som kan bruges i forskellige miljøer alt efter indstilling. Denne professionelle type høreværn er individuelt tilpasset og giver dermed den perfekte beskyttelse til dine ører.
Tinnitus kan desværre forværres, hvis du lider af andre sygdomme, som fx diabetes, højt blodtryk, sygdom i skjoldbruskkirtlen og mellemøreproblemer.
Ud over den vedvarende støj du hører, kan du også have problemer med at sove, lide af stress, angst eller en depression – ting som alle kan gøre din tinnitus værre.
Hvis du eller en du kender har tinnitus, anbefaler vi
at bestille tid til en tinnitus-konsultation for at udelukke
andre høre- eller helbredsproblemer og for at få råd
om behandlingsmuligheder. Du kan bestille en tid hos
Hørebil online med blot et par klik.
© Copyright Ny Hørebil A/S 2022-2023