Høreapparatets funktion
Ældre høreapparater har den ulempe, at de blot forstærker de lyde der opfattes, uanset om hele lydbilledet er repræsenteret, men moderne høreapparater indeholder en avanceret teknologi, som ganske enkelt er revolutionerende i forhold til forbedret livskvalitet.
Den helt store forskel er, at man er begyndt at betragte høretab mere individuelt end tidligere. Nogle personer har fx svært ved at høre lyse toner, mens andre kæmper med de dybe. Digitale høreapparater kan indstilles til det enkelt høretab ved at forstærke de relevante lyde, altså de lyde som hjernen af sig selv har svært ved at opfatte.
Sådan fungerer et høreapparat:
- Mikrofonen opfanger lyde omkring dig
- Lydene analyseres ud fra dine individuelle indstillinger
- Relevante lyde sendes først til forstærkeren og bagefter til højttaleren
- Lydene sendes nu ind i det indre øre, hvor de omdannes til elektriske impulser
- De elektriske impulser sendes til hjernen, hvor de behandles
De fleste høreapparater er i dag digitale. Fordelen ved digitale høreapparater er, at de er individuelt tilpasset og leverer en langt mere nuanceret lyd, hvor der bl.a. tages højde for lydretning og lydstyrke, før lyden forstærkes. For de fleste høreapparater er denne proces automatiseret, så de altid tager højde for det lydmiljø du befinder dig i.
Fordele med et digitalt høreapparat:
- Giver bedre kommunikation
- Reduktion af vindstøj
- Reduktion af baggrundsstøj
- Reduktion af feedback-lyde
- Naturlig lydkvalitet
- Tinnitus-funktion med lindrende lydterapi
- Giver mere livskvalitet
- Reduktion af generende smålyde
- Fokusere på de lyde der er tættest på dig
Udviklingen af høreapparater er en vedvarende proces, hvor branchens allerdygtigste hjerner dagligt arbejder på at videreudvikle og finjustere høreapparater til alle med nedsat hørelse.